Ja, det er altså ikke bare sådan lige at lave et hurtigt indlæg når man gerne vil have alle detaljer med – det er vist rimelig tydeligt.

 

Vi skulle selvfølgelig også have noget at spise om fredagen – ingen fest uden fyldte maver. Vi valgte at bestille fra et catering-firma, som kom og stillede grille op udenfor på slottet, og simpelthen lavede det lækreste mad, med alt hvad det indebærer. Jeg havde bestilt ekstra, og der var RIGELIGT. Det var så lækkert, og jeg er virkelig glad for at vi valgte en grill buffet, istedet for klassisk 3 retters eller lignende. Jeg føler at folk synes det var dejligt, selv at kunne vælge hvor meget, og hvad de spiste. Fredagen var ment som chill-party-mingle-hygge – nothing too fancy – og det blev ligesom det skulle være!

 

Vi valgte at droppe dessert, og som mange af jer nok godt ved så lavede jeg istedet en popcorn-buffet. Den blev ikke helt så overdådig som jeg først havde planlagt – jeg måtte nemlig droppe de spande jeg først havde købt, fordi de fyldte for meget. Det endte dog med at blive en stor succes, og Cengiz har da også indrømmet nu at det var en vildt god idé, og at alle roste min popcorn-buffet – HURRA, OG TOLD YOU SO…! Derudover havde jeg bestilt en stor bukket med frugt, små muffins og jordbær dyppet i chokolade – jeg føler desserten var det helt rigtige! Vi havde stilt små tallerkener, så folk selv kunne gå op og vælge hvad de havde lyst til.

 

Det super flotte skilt her er lavet af dygtige Creative Wood og det samme er pindene med de forskellige popcorn-smage – de lavede en masse ting til brylluppet, som gjorde at det hele bare lige blev dét ekstra lækkert og personligt. Som i før har efterspurgt kommer der et indlæg for sig, kun med de nips detaljer som dét. Direkte link til webshoppen HER.

Efter middag og “dessert” var det tid til drinks, hygge og så i seng – for morgenen efter var jo vores store dag! Mine brudepiger og jeg smuttede ved omkring midnat, og sov på et nærliggende hotel. På vej derhen startede sommerfuglene (måske også fordi jeg havde drukket mig en lille skid på…)