Jeg ved mange af jer venter på indlæg om brylluppet, og her får i første del (ud af mange…) Jeg synes det giver bedst mening at dele det op, både for at jer læsere i fremtiden kan vælge indhold udfra overskrifter, og dels så i ikke skal scrolle jer igennem 40 kilometer indlæg, hvor i måske kun leder efter én specifik ting – og nåja, så også fordi jeg skriver ligeså meget som jeg taler, which is a lot… Jeg er elendig til at fatte mig kort. Bare spørg Hr. Salvarli.

Sådan et bryllup kræver forberedelser. Alle mennesker er forskellige, med forskellige drømme, og forestillinger. Jeg har aldrig troet jeg skulle giftes – jeg havde slet ikke troet jeg skulle ønske mig et prinsesse-bryllup. Det var dog lige nøjagtigt hvad jeg brændte for, da vi gik igang med forberedelserne – et prinsesse-bryllup. Jeg har altid sagt at HVIS jeg nogensinde skulle giftes, så blev det helt utraditionelt, ikke hvid brud, og ikke det klassiske kirke-bryllup. Første bryllup blev da også i Vegas – komplet utraditionelt, Cengiz i orange fange-dragt købt i en spøg og skæmt butik, Alba klædt ud som ugle, Burger i enjørningdragt og jeg selv i en nærmest gyselig papir-glimmer-brudekjole. En Elvis med ekstra botox sang (virkelig overbevisende Elvis-agtigt faktisk), og der var seriøst ikke et øje tørt – af glæde. Det var så f… grineren – men drømmebrylluppet? Ikke for mig! Det var ikke nok… Så jeg glædede mig til skulle igang med forberedelserne til vores “rigtige” bryllup, og til at kunne have vores familie og venner omkring os – selvom jeg ikke ville have været foruden Vegas brylluppet. Er det ikke dejligt – at man kan gøre ligesom det passer én, og at begge parter kan få deres drømme opfyldt? Jeg er vild med det.

^^^ Først sendte vi disse save-the-dates ud som jeg fik lavet af en kvinde i England.

Jeg fandt først ud af efterfølgende at det ikke er alle der gør det – det troede jeg. Jeg synes det var rart. Dog blev vi nødt til at rykke brylluppet som først skulle have været d. 13 april, til d.27 april. Vi havde nemlig først booket Næsbyholm Slot, men der gik pludselig ild, og vi stod derfor uden location. Vi forsøgte at lade være at panikke, og blev enige om at vi måtte gøre en indsats og se om det var muligt på under 2 måneder at finde et nyt sted, eller om brylluppet skulle rykkes flere måneder eller evt. næste år. Vi vidste godt at det så sort ud, for hvor finder man lige et stort smukt slot der kan huse en bryllups-weekend med så kort varsel? Jeg kontaktede nærmest alle landets slotte, og vi var så over-heldige at Kokkedal Slot var ledigt, dog skulle brylluppet så rykkes et par uger. SIKKE EN LETTELSE – i was so happy! Vi sendte derefter en elektronisk save-the-date om at brylluppet var rykket til d.26, 27 og 28 april, og at location var hemmelig.

 

Der var 2 grunde til den hemmelige location: For det første ønskede vi ikke pressen skulle finde ud af hvor og hvornår vi skulle giftes. Vi vidste at ingen af vores gæster ville kontakte dem, men jo flere der ved hvor og hvornår jo hurtigere ved endnu flere det. For det andet var der noget sjovt, og mystisk ved at de først fandt ud af det ved ankomst – så de blev bedt om at mødes et sted, og her kom en bus og hentede dem alle. Vi havde dog i invitationen skrevet at det var fine omgivelser, og forklaret lidt om hvad man kunne forvente (feks. ifbm. påklædning osv). Invitationerne fik jeg selv lavet via Etsy.com:

Invitationerne indeholdt praktisk info i form af hvad man kunne forvente at pakke af tøj, toastmaster(s)’ mailadresse til taler/indslag osv, kontaktinfo til S.U samt madvaner/allergier/religiøse spisevaner, og noget så tarveligt som at vi ingen gave-ønsker havde, men blot ønskede os verdens dejligste weekend. Dog havde alle de VILDESTE gaver med alligevel, som vi blev fuldstændig overvældet af. Ej, men alle havde virkelig været gode. Jeg får helt gåsehud ved tanken.

 

Herfra forsatte så en masse planlægning, indkøb og 100.000 “hvad synes du skat?” til en Cengiz der virkelig ikke kunne være mere ligeglad med om kasser til velkomstæsker var brune eller beige…. I get him. Det er nok en kvinde-ting. Jeg hyggede mig med det, og kunne sagtens bruge til kl 4 om morgenen på at sidde og google forskellige ting. Forberedelserne til et bryllup er fantastiske, synes jeg, og jeg misunder lidt dem der arbejder med det til hverdag – det gad jeg godt! Jeg tænker dog at klientellet er et rimelig presset et af slagsen, og at man i netop det fag møder en del… Lyn og torden… I form af bridezillas. Fun, but stressfull… Man skal nok have lidt brede skuldre, og en god portion overskud og tålmodighed.

Gæsterne mødtes på Sundbyvester Plads, og her kom en bus og hentede dem og kørte dem til Kokkedal Slot – i bussen underholdte vores toastmasters – jeg ville ønske jeg havde set det – de er virkelig skægge begge to. Dem kommer vi nærmere rundt om senere.

That’s it for now. Og bare rolig… Der er rigtig mange bryllups-indlæg på vej (trut truuuuut)

 

Kærlighed.