Jeg lovede at når bloggen var up and running igen, og jeg havde tid til det, ville jeg uddybe hvorfor vi valgte at lukke vores skønhedssalon, La’ Lotus.

Først og fremmest, er det vigtigste i hele verden, for mig ihvertfald, at lave noget jeg elsker. Da jeg åbnede La’ Lotus, troede jeg at nu havde jeg skudt papegøjen – nu havde jeg fundet min pension, den konto min mor kalder ‘taxa hjem fra banko’ 😉 Og det, som var mit kald, arbejdsmæssigt. Det var det da også – de første par år. Chef-rollen har aldrig tiltalt mig helt vildt, og jeg er faktisk, for at være helt ærlig, ikke en særlig god chef. Jeg bryder mig ikke om “magten” og at skulle fortælle andre hvad de skal gøre og ikke skal gøre – især ikke i de brancher som de ved mere om end mig selv pga deres uddannelse. Der hersker ingen tvivl om at jeg elsker at arbejde, jeg elsker at tjene penge, jeg har også altid tjent mine egne penge, og sat en stor ære i netop dét. Det er noget man lærer når man flytter hjemmefra i de unge teenage-år. Altså at stå på egne ben. Tror jeg. Jeg elskede også at have min egen salon – jeg brød mig bare ikke altid om at have ansatte, for at være helt ærlig. Jeg har selv været ansat engang, og jeg ved godt at chefer, og ansattes, forventninger til hinanden er alt for høje, begge veje – chefer forventer ihvertfald alt for meget af sine ansatte, og det gjorde jeg nok også. Vi har både haft nogle, skal vi kalde det, udfordrende ansatte, men også nogle top-dedikerede, og helt fantastiske ansatte. Vi har haft en blandet pose, så at sige, og jeg sætter pris på at have prøvet begge dele. Det har givet mig erfaring erhvervs-mæssigt, og jeg tager alt med mig.

Tilsidst havde ingen af os hjertet med i salonen længere, og det er dér man skal trække stikket – faktisk helst før. Som i også har læst i pressen, der naturligvis har dykket ned i salonens økonomi (alle ApS firmaer’s regnskaber er offentligt tilgængelige) i håb at kunne skrive vi var på røven økonomisk og at det nok var derfor vi lukkede,  så lukkede vi af med overskud i firmaet. Vi skyldte ikke noget væk, udover de sidste feriepenge og sidste løn til ansatte, og derfor var en konkurs selvfølgelig heller ikke på tale. Alle fik deres penge til tiden, gavekort blev refunderet og vi lukkede døren pænt, drejede nøglen, gav hinanden et stort kram og pustede ud – La’ Lotus er nu et lukket kapitel, og det er en af de allerbedste beslutninger vi har taget. Jeg ser det ikke som en fail, eller fiasko – jeg ser det som en sejr at indse at man vil sætte sit fokus et andet sted, og at man skal have ild i de ting man brænder for, istedet for at dræne noget, blot for pengenes skyld. Penge er ikke alt, og La’ Lotus har alligevel aldrig været min hoved-indkomst – så når hjertet ser andre veje, bør hovedet gøre det samme.

Ligenu har vi fuldt fokus på Stjerne Boksning 2019 – et fuldstændig vanvittigt boksestævne med kendte mennesker, som er næsten udsolgt (der er omkring 100 billetter tilbage) køb billetter HER.