First, let me start by saying… Der er ikke noget sponsoreret ved indlægget her, heller ikke selvom der er navn på den vand der ligger på mit billede 🙂 Som mange af jer nok har opdaget så er jeg i disse dage draget mod sol og varme i det lækre Dubai… En beslutning jeg absolut ikke har fortrudt. Vi rejser flere gange om året, det er det skønneste i verden at trække stikket og komme lidt væk. Jeg er ekspert i at glemme jeg er på ferie, og alligevel arbejde, men det er også nødvendigt når man er selvstændig – for at åbne sin egen forretning er ikke det samme som at få foræret en pose penge, og så “værsgo!” er man rig og det hele kører. Det nytter heller ikke noget bare at læne sig tilbage og tænke at “nu har jeg ansatte, den må de klare” – især ikke når man er control-freak (det tror jeg især min ansatte Patricia som er receptionist i salonen kan skrive under på at jeg er) og kan godt lide at være inde over alt der sker. Jeg puster ikke mine ansatte i nakken når de arbejder – jeg har ansat dem fordi jeg stoler på at de er de bedste til det de laver. Men alt det administrative, alle relativt store beslutninger, osv, der kan jeg altså ikke bare lade det være op til andre. Det betyder også at ferie aldrig HELT er ferie på samme måde som det var dengang man ikke havde ansvaret for en forretning. Dog skal det lige nævnes at jeg f…. elsker det. Jeg ELSKER at være min egen chef, og jeg ELSKER at se min forretning vokse sig til en succes. Også selvom vejen til succes er hård. Hårdere end jeg troede 🙂

 

Nåmen altså… Jeg får mig en tan imens jeg skriver det her 🙂 I sådan cirka 34 grader. Det ser sådan her ud i skrivende stund:

Det er ren afslapning… Jeg ved mange af jer har efterspurgt et indlæg om min oplevelse af Dubai, og det får i når ferien lakker mod enden – vi har lige en uge endnu 😉

 

Hvis der er noget jeg elsker så er det kvalitetstid med C og A – derhjemme er vi jo også sammen i døgndrift i og med vi er kærester, forretnings-partnere, og forældre,  – men det er somom man slår hovedet LIDT mere fra når man er på ferie, ikk? Heldigvis er vores planer også altid stort det samme – nemlig ingen planer… Hvis vi skal noget tager vi det en dag af gangen, noooooo streeeessss…… <3 Vi er på ferie uden kamerahold – bare os-tid … <3

 

Det eneste minus er at min hovedbunds-sygdom går fuldstændig amok i denne her varme… Jeg er igang med udredning, men ingen ved hvad det er. Det er ikke skæl, ikke psoreasis, ikke tør hovedbund, og heller ikke svamp… Jeg skal til en specialist når jeg er hjemme. Nogle har måske bemærket den hvide streg øverst i min pande, der til forveksling godt kunne ligne en dårlig spraytan. Virkelig ikke pænt, ÆV!! Sgu da ligegyldigt med en super lækker tan i ansigtet når man ligner en med platinblond pandehår øverst 🙂

 

Anyways – pas på hinanden… Vi gør det samme <3