Så er vi landet fra Bornholm hvor Cengiz og jeg har været hemmelige gæster i min mors talkshow. Jeg tror, hånden på hjertet, at Bornholm har Danmarks flinkeste og venligste mennesker – ikke fordi vi er “kendte”, men bare generelt, for det var de også overfor produktionen, og alle var enige om at “we love Bornholm forever”! Tak til jer for den søde velkomst, og for at været sådan nogle skønne nede-på-jorden mennesker med humor og hjertevarme. TAK BORNHOLM <3

 

Okayokay, spørg mig lige om jeg er spændt? Her kl 20:00 kommer der et nyt afsnit af Familien fra Bryggen, og kan i gætte hvad der sker iaften?? Yes, CENGIZ FRIER TIL MIG! I tænker måske “hold dog op, du var der jo selv?” Jojo, men ikke desto mindre har jeg altså ikke set alt det op til, Cengiz’ tanker, eller mig selv udefra. Jeg kan dårligt huske min reaktion idét han friede fordi jeg var så meget oppe og køre. Aldrig nogensinde er jeg blevet snydt så grundigt, han har løjet mig direkte op i ansigtet, han har gået bag om ryggen på mig, fået min familie, hans familie og produktionen til at lyve overfor mig, og generelt taget r….. på mig – og jeg ELSKER ham for det! Jeg føler mig som verdens heldigste pige at ham jeg elsker, min allerbedste ven og kæreste, og faren til min datter, gør SÅ meget ud af at fri til mig.

 

Jeg havde oprindeligt engang sagt til Cengiz: “Hvis du en dag føler for at fri til mig (som jeg håber du gør, haha) – så må du IKKE gøre det på kamera, lov mig det!” – jeg aner ikke hvorfor, men sådan havde jeg det bare. Well, han valgte så at gøre det alligevel. Jeg tror han gjorde det af flere årsager: 1: Fordi han ved jeg ikke ville blive sur over det, og måske faktisk ville synes det var helt okay, han kender mig bedst i hele verden jo. Og 2: fordi han måske gerne ville vise hele Danmark sin kærlighed til mig, og også hvor romantisk han faktisk ER. For det er ikke ligefrem den romantiske side i normalt får at se af Cengiz, vel? Men dén får i altså at se iaften. Han er for vild… <3 Udover det, går tingene virkelig også galt for stakkels C – da jeg fandt ud af hvad hans plan var, gav hans frustration pludselig mening!

 

Vores program er ægte, vores program er OS, og derfor skulle det da selvfølgelig også med at Cengiz frier til mig – at han så havde planlagt det i flere måneder, og gjorde det på en så romantisk måde som han gjorde, det tog fusen på mig i DEN grad. Jeg er også ret sikker på at alle kan se på mig at jeg, honest as a motherf…., ikke havde den vildeste idé om hvad der skulle ske. JEG ELSKER HAM FOR DET!! 🙂 <3 Tænk alle de kræfter, løgn-historier, og planlægning han har gjort FOR MIN SKYLD… Jeg føler mig så heldig… Alle burde have en Cengiz i deres liv.

 

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle jer lige nu hvordan han gjorde – men i må vente og se iaften kl 20 på TV3… HEHE, tarveligt, ikk? Hey, kan trøste jer med at jeg ikke engang har set det selv – haha! Klippet her skal i dog have med: 

 

 

 

[vidcore vid=”GDtyQi4m”]