I øjeblikket sker der mange ting for mig. Nej for os. Heldigvis er det næsten allesammen gode ting, og jeg kan lige præcis følge med. Lige som jeg sidder her med et glas danskvand (og en plade chokolade med knas, bevares) og min bedre halvdel spiller FIFA imens han råber at spillerne (men spillerne er jo.. Teknisk set…. Dig, er de ikk’ skat?) er nogle svin der ikke kan spille fodbold, min smukke datter ligger i vores seng, hundene ligger i hhv. kurv og i sofa, hjemmet ligner en rode-butik der så absolut ikke er taget ud af et IKEA-katalog, nok nærmere hus-forbi, eller andet knap så gennemført interiøst, så er jeg lykkelig. Rent ud sagt – LYKKELIG. Vi er nemlig ikke så langt fra at skulle flytte. Meget kan man sige om min smukke mand – men effektiv, dét er han sgu! Hold nu op hvor er jeg stolt af ham. Han er jo uddannet maler, og åbenbart også mega-svedig-super-alt-mulig-mand for han har fixet hele huset. Altså, næsten, for hans seje ven har også hjulpet til med bla. badeværelset. Så nu er vi tæt på indflytnings-klar, og HELLIGE KO hvor jeg glæder mig til at flytte ind! Vores nuværende lejlighed er da skøn, ingen tvivl, men den er så LILLE. Jeg har brug for luft, plads, JEG HAR BRUG FOR GRÆS OG ET BØRNEVÆRELSE TIL ALBA’S TING!! …Ja pardon for mit fransk.

Jeg har nøje udvalgt alle tingene til Alba’s værelse, man er vel en shopper til finger-spidserne, og jeg har lagt en nøje plan for hendes værelse’s design – det bliver SÅ fint! Can’t wait to show you.

Alba er stadig utrolig nem, og hun er ultra-mega tæt på at kravle nu. Det er så fantastisk at se ens guld udvikle sig på den måde, og lære nye ting – det er uden sammenligning det absolut største der sker i mit liv – at hun udvikler sig. Jeg kan ikke beskrive med ord hvad den lille banan betyder for mig. Jeg kan stadig, 9 måneder efter fødslen, få tårer i øjnene når jeg sidder og kigger på hende sove. Fantastisk, ikk’? At sådan et lille væsen lige kan komme til verden og vende op og ned på ens følelser – ja, og bekymringer. Phew, for pokker da hvor kan man få en klump i maven indimellem – det hører med, siger de. Og det stopper vist aldrig 🙂

Lige om lidt vil jeg hoppe ind i seng sammen med FIFA-kongen derovre – og så vil vi putte alle 3. Hver aften har vi samme ritual – Jeg ammer Alba i søvn ved 20-tiden, vi hygger i stuen med hundene, en af os går tur med dem (somregel C) og ved 23-tiden hopper vi så i seng. Her plejer lillepigen så at snige sig hen og snuppe en nat-tår, og falde hurtigt i søvn igen. Ja vi samsover, og vi elsker det alle 3. Ja jeg ammer stadig, og nej det er ikke noget jeg har tænkt mig at stoppe med foreløbig, heller ikke selvom nogle af jer synes det snart er på tide (hvorfor synes nogen iøvrigt det? Hun er kun 9 måneder. Jeg undres.)

Jeg laver et indlæg en af dagene omkring vores parforhold efter vi er blevet forældre. Det er der jo flere af jer der har efterspurgt 🙂 Hvis i har andre gode idéer til blog-indlæg er i ALTID mere end velkomne til at kommentere dem. 

Kan i sove dejligt. Nighty-night ♡

ps. Idet jeg skulle til at trykke “udgiv” på indlægget slog C en KÆMPE prut (så stor så man nærmest blev imponeret) og Karma hoppede en halv meter op af sofaen i rent chok. Aften-hyggen vil ingen ende tage herhjemme 🙂