Yes you guys, vi er tilbage på TV3. Denne her sæson byder på lidt af hvert, glæde, oplevelser, sorg og en masse fis og ballade. Vi er de samme, men ligesom i andres liv sker der jo nye ting og oplevelser for os. Cengiz og jeg åbner La’ Lotus (vores skønheds-salon på Amagerbrogade), og der ligger en del af vores tid og kræfter – jeg glæder mig til at vise jer den, jeg synes virkelig vi har lavet den fin – jeg er SÅ stolt – helt ind i hjertet er jeg pavestolt! Det er første gang jeg har min egen forretning, og første gang jeg er selvstændig for real, og alt er bare gået efter planen. Vi har på ingen måder holdt budgettet, men sådan er det når man gerne vil have det bedste af det bedste. Vi har ikke lånt penge af nogen, ergo er det VORES butik, og alene dét er jeg mega stolt af. Vi er ikke millionærer, så der er blevet knoklet, og sparet op indtil vi besluttede at nu gjorde vi det sgu. Så det gjorde vi. Jeg er spændt på at se afsnittene hvor butikken trylles lækker, og til vores fine reception 🙂

 

Sæsonen byder også på rejser, sjov med yndlings-Didde, og selvfølgelig moments med Alba.

 

Familien fra Bryggen starter torsdag d.15 september kl 20 på TV3. 

 

Dog kan det muligvis godt gå hen og blive sidste sæson for Alba’s og mit vedkommende. Mine tanker omkring dette skal jeg nok lave et mere uddybbende indlæg om, men intet er sikkert og besluttet endnu. Stay tuned 🙂

 

Mopper og Tanja manglede så meget den dag dette billede blev taget – men shootet var i Køge, og som mange af jer er bekendt med så hader Mopper at være for langt væk fra Bryggen. Vi fik dog lokket hende med på et andet shoot, som i kommer til at se i programmet 🙂