Der er mange af jer der har spurgt ind til hvordan og hvorledes planen er med Alba og at starte op på mos/grød e.l. Jeg veeeed godt at mange af mine indlæg omhandler mor-livet og lille Alba, men det er nu engang dét der fylder allermest i min hverdag, og forøvrigt det jeg bedst kan lide at skrive om. Jeg lover jeg nok skal blive bedre til at dele alle min opskrifter med jer også – i know you’re waiting!

 

Alba er nu lidt over 5 måneder, og jeg fuldammer stadig. Der har ikke en eneste gang været behov for erstatning, og det føler jeg mig meget heldig over. Altså, jeg har da også selv haft min del af succes’en i og med jeg ammede videre da jeg (pardon de knap så lækre detaljer) fik store sår på begge brystvorter, og mange rådede mig til at give lidt erstatning dér, for at skåne mig selv – dog sagde min kærestes mor (TAK verdens bedste svigermor) “du skal bare klø på. Am videre selvom det gør ondt. Du bliver glad for det i sidste ende” og hun fik ret. Jeg kom over de uger med sår og tårer i øjnene hver gang Alba skulle lægges til, og det resulterede i at mit ønske om at fuldamme i 6 måneder lykkes – uden en eneste flaske erstatning. Jeg ved godt at erstatning nu til dags er lavet sådan så barnet ingenting mangler – tro ikke at jeg på NOGEN måde ser negativt på dem der er nødsaget til at give erstatning – vi gør alle vores allerbedste som mødre for vores børn. Jeg må bare også godt prise mig lykkelig over at jeg fik mit ønske opfyldt.

 

Min plan er så herfra at fuldamme indtil Alba er 6 måneder, og herfra vil vi så forsøge os med BLW-metoden. Vi er meget spændte på hvordan det vil gå. Jeg skal nok holde jer opdateret 🙂 Som mange godt ved har jeg tænkt mig at amme ihvertfald et par år – og der sidder nogle derude og synes det er “klamt” og “mærkeligt” men ærligtalt, så kunne jeg ikke være mere ligeglad – det er det valg jeg har taget for mit barn, og det har jeg det rigtig, rigtig godt med. Iøvrigt anbefaler WHO amning til minimum 2 år. Når hun iøvrigt når den alder vil det jo allerhøjst være en nat-tår af ren tryghed hun snupper. Forleden læste jeg om en mor der nævnte hun ville langtids-amme. Til det var der så en kvinde der skrev “det er mere morens behov end barnets” – øhm excuse me…? Jeg vil hjertens gerne videre med at fjerne alle mine tatoveringer. Jeg vil utrolig gerne også farve mit hår. Men de ting gør jeg ikke så længe jeg ammer  – er det så stadig mine behov? I dont think so…

 

Anyways, så gad jeg godt at alle gjorde mere plads til hinanden som mødre, selvfølgelig kan man sige “det er ikke noget jeg nogensinde ville gøre, men fred og være med at andre gør det” så længe vi snakker ting der absolut ikke er skadelige for barnet. Hvorfor sidde og danne sig en mening som “føj hvor klamt” om noget der i bund og grund ikke rigtig vedkommer dig? Dine tanker er kun du herre over, bevares, behold dem! Men lad dem blive inde i dit hovede… Ingen grund til at nedgøre andre for deres valg for deres børn.

 

Et lille opråb fra mig. Kan i have en skøn søndag ♡