Jeg er jo blevet vegetar, som mange af jer nok har fundet ud af. Jeg har valgt ikke at spise dyr fordi jeg simpelthen ikke længere kan forsvare det faktum at dyr skal dø for at jeg kan spise. Jeg stræber efter at blive veganer, men tager lige tilløb til den helt store livsstils-ændring. Jeg spiser og drikker naturligvis stadig kun økologisk eller biodynamisk, både pga bedre dyrevelfærd, og samtidig for min egen og Alba’s krop, hun jo får det samme som mig i og med jeg fuldammer. Cengiz er ikke med på at skulle være vegetar (jeg gør et ihærdigt forsøg for at få ham overtalt) og herhjemme er det jo mig der er køkken-chef og kok i én og samme person, dermed bliver jeg nødt til at lave kød til ham. Ikke at give en mand sit kød kan hurtigt blive farligt. Især en hvis temperament er rimlig meget styret af om vedkommende har spist – and thats Cengiz! Han er dog gået med til én kødfri dag i ugen (jeg håber jeg langsomt kan snige flere ind! Hæhæ…)

Jeg tror ikke at jeg kan redde hele verden, men jeg kan spise med en bedre samvittighed end jeg nogensinde har gjort. Og når jeg gradvist helt stopper med at spise animalske produkter, vil jeg til sidst kunne spise fuldstændig med hjertet – hvis man kan sige det.

Jeg lagde et billede ud af min aftensmad igår, hvor jeg skrev at “en af de gode ting ved at jeg var blevet vegetar er at jeg er god i et køkken” – for det er jeg altså. Det er jeg blevet med tiden, det er selv-lært og nok noget jeg er god til fordi jeg elsker det. Jeg elsker virkelig at lave mad, og finde på mine egne retter, og eksperimentere. Det er dejligt! Nå, men da jeg lagde billedet ud af min aftensmad igår, lagde det åbenbart op til stor debat. Nogle blev direkte onde og personlige overfor hinanden, dømte hinanden, og blev mildest talt lede i deres formuleringer, jeg måtte slette flere kommentarer fordi de var så agressive – og der tænker jeg så: “WHY?” – hvorfor bliver folk onde over hvad hinanden spiser? Det var faktisk kød-spiserne der var sure på vegetarerne, ikke så meget omvendt. Det fede kunne være hvis alle bare accepterede at alle spiser forskelligt, der skal være plads til alle mennesker! …Sagde hun med et peace-tegn på fingrene, og en dyb syngende accent mens hun bevægede hovedet fra side til side. Eller noget. Men jeg mener det. Accepter hinandens forskelligheder, og det er altså en ordre… 🙂

Men skal Alba så også opvokses som vegetar? Altså, eftersom hendes far ikke er vegetar, vil der jo blive lavet og spist kød i vores hjem. Jeg har besluttet mig for ikke at servere kød for hende – proteiner og alt andet godt kød indeholder kan fås i så meget andet end kød, hvilket jeg selvfølgelig vil studere nøje for at sikre mig hun får alt hun skal – men viser hun interesse for fars mad, og vil smage på hans, og evt bliver glad for det, så vil jeg aldrig tvinge hende til at blive vegetar. Det vil sige, jeg hverken vil tvinge kød i hende, eller tvinge hende til ikke at spise det. Hun får lov til helt selv at vælge. Og så kan man jo håbe hun hopper med på mama’s vege-bølge når hun bliver ældre 🙂

Så thats it. Alba bliver vegetar hvis hun har lyst, og så er den ikke længere.

Kan i have en dejlig søndag,