Så er vi hjemme fra Thailand – vi havde 14 dages helt fantastisk ferie, og gud hvor er jeg glad for at vi valgte at tage en kæreste-tur inden 2 bliver til 3 <3 De 14 dage gik alt, alt for hurtigt fordi vi hygger os og griner så meget som vi gør, at være bedste venner med sin kæreste er det fedeste i verden. Uden tvivl. Vi er jo vant til at være rigtig, rigtig meget sammen så jeg vidste godt vi ikke ville skændes eller blive trætte af hinanden, vi havde den fedeste tur fyldt med kærlighed, grineflip og fede oplevelser. Det var da heller ikke super deprimerende at vende hjem igen, vi havde nemlig arrangeret det sådan at vi dagen efter hjemkomst kunne afhente vores spritnye bil! Juhu! Det var Koh lanta vi havde valgt, og det aller-fedeste ved stedet var at vi ikke så en eneste form for dyremishandling. Muligvis var vi også så heldige fordi vi rejste uden for høj-sæsonen. Det varmede mit hjerte, og gjorde hjemturen mindre besværlig eftersom vi undlod at skulle have hunde, elefanter og katte med hjem i kufferten. Jeg vil for evigt sprede budskabet om dyr i turist-industrien. Læs bla. mit dagbogs-indlæg fra min sidste Thailands-tur HER.

Her er en lillebitte brøkdel af de cirka 8000 billeder vi fik taget på turen <3

Kjole og taske fra Nelly <3 

Vi mødte nogle søde frie aber <3 

En fyr med big balls 🙂

National park Koh Lanta <3 

Phi Phi 

Kjole og taske fra Nelly.

National park

Vi tog også en-dags tur til Phi Phi øerne <3 

Jeg ved ikke lige hvad der gik galt.

Mad er very vigtigt, og vi fik også spist såååå meget lækker thai-mad! 

 

Jeg er nu i det der hedder uge 28+4 og har det virkelig godt. Endnu. Jeg er godt klar over at jeg kan risikere at skuden pludselig vender og jeg bliver overmandet af gener, men lige nu vil jeg bare gerne nyde at jeg har det rigtig dejligt. Jeg er stadig der hvor jeg er ved at brække mig når nogle folk ikke-høfligt forsøger at belære mig om hvad jeg bør og ikke bør gøre som gravid. De er den eneste gene ved at være gravid jeg har. Jeg har det sådan lidt “i got this! Jeg er faktisk rimlig svedig til at være gravid, og passer utrolig godt på mig selv og ikke mindst vores prinsesse” Jeg tør slet ikke tænke på hvor slemt det bliver når jeg har født. Dog gør jeg mit bedste for ikke at lade mig gå på – og tro mig, det positive i at være gravid overskygger i dén grad de få negative personer der nu er 🙂 Da jeg skrev vi rejste til Thailand fik jeg 3-4 kommentarer fra kvinder der mente jeg var uansvarlig fordi jeg  valgte at flyve når “nu var så langt henne”. En mente endda det var det samme som at sende mit barn ud og lege på motorvejen, og se det splatte ud. “Oh dear lord. Jamen for pokker da, må straks aflyse vores ferie”… Tænkte jeg slet ikke. Jeg forklarede istedet at jeg naturligvis havde rådført mig med læge, jordmoder og fly-selskab, medbragt en læge-erklæring med hvor der stod jeg måtte flyve, gode støtte-strømper og alle tricks til at undgå blodpropper og vand i kroppen – men nej jeg var stadig en ufattelig sindssyg galning, der da bare var fuldstændig ligeglad med mit barn. Samtalen med hende står stadig inde på min facebook-side Stephanie,Geggo under billedet af Cengiz og jeg på tur på Phi Phi øerne.

Vi er hjemme igen på Bryggen, hos vores elskede hunde-piger som min yndlings-Burger har været så dejlig at passe godt på imens vi har været væk, det er guld værd med gode og hjælpsomme mennesker omkring en, og jeg er så heldig at have en del. og lige om lidt starter et par store, ret så fede projekter for mig – de er stadig hemmelige men jeg kan afsløre at det ene er noget tv, og det andet er… Well, noget andet 🙂 Jeg skal nok afsløre det så snart jeg må, jeg er selv mega-spændt!

Kan i have en fantastisk aften, nu vil manden og jeg gå i krig med alle de afsnit af Robinson som vi har misset, heldigvis har vi set Bryggen fordi vores produktion var så elskelige at sende os afsnittene på mail så vi ikke gik glip af det mens vi var i Thailand hvor Viaplay desværre ikke fungerer. Husk og kys hinanden.