Igår aftes kl 20:00 på TV3, kunne i se os rejse afsted mod Thailand. Jeg har nemlig taget en stor beslutning – jeg vil finde min far, som jeg har fundet ud af opholder sig en del der. Egentlig havde jeg besluttet at jeg ikke ville se ham – han har aldrig været en del af mit liv, og jeg syntes ikke han fortjente at være det eftersom han aldrig havde haft interesse i mig eller mit liv, men kun sit eget misbrug. Men jeg er en lille følsom pige indeni, og jeg tænkte derfor rigtig længe og rigtig grundigt over det og besluttede at “jeg gør det sgu!”

Hvordan det går med at møde ham, må i vente med at se til på torsdag kl 20:00 på TV3, jeg vil ikke afsløre det hele her, for så ved jeg der sidder nogle seere derude og bliver mega skuffede over jeg afslører hvad der sker i programmet – og det er ikke fair. Måske synes jeg han er et mega dejligt menneske, måske synes jeg han er en kæmpe idiot. Hvem ved?

Se et klip for programmet på torsdag HER.

Jeg vil blogge en del om de ting vi oplever i Thailand, bla. vil jeg blogge om dyrene, de ting vi så oplevede med dyre-mishandling og med dyr der blev behandlet godt, om landet i sig selv og hvad jeg egentlig synes om Thailand – for jeg har en klar mening om landet♡

Jeg har også en masse billeder dernede fra, også fra de ting der ikke kom med i programmet. Og jeg glæder mig til at dele det med jer!

Nu vil jeg drage ud i lille Danmark og ordne en masse vigtige ting, og så vil jeg ønske jer allesammen en rigtig god weekend.

Kærlighed ♡