Oh dear læsere…

To strip or not to strip, that is the question.. Arhhh hva. 

Jeg bliver så ofte misforstået. Det tror jeg egentlig vi allesammen gør engang imellem. Men folk (læs: mine haters) elsker at kommentere ting som: “hun da engang har strippet på sin mors stripklub” og så har jeg læst dem skrive: “hun er da også stripper” “fedt forbillede, en stripper der laver reality” osv osv osv… Gab.

Derfor vil jeg gerne påpege engang for alle at jeg aldrig nogensinde har strippet. Jeg har været baransvarlig på vores gamle stripklub “Copenhagen Redlight” i 5 år, hvilket jeg ELSKEDE. Jeg elskede mit arbejde derinde, vi var som en lille familie og jeg savner det hver eneste dag. Jeg ser ikke ned på strippere, jeg ser ned på dårlige skod-mennesker, og jeg er fløjtende ligeglad om de er tandlæger, pædagoger eller prostituerede. For mig handler det om personen bag. Jeg kender utroligt mange strippere, og kan sgu godt gå hen og blive trist på deres vegne over alle de fordomme de møder. Men de fleste af dem har brede skuldre, de ka’ ta’ det, og griner bare af det. Thats my kind of girls.

Jeg ville bare sådan ønske at folk kunne lade folk arbejde med hvad de vil. Sætningen “få dig dog en uddannelse” er alt for udbredt – hvad fanden kommer det andre ved om andre er uddannet noget som helst? Så længe de lever et dejligt liv, får mad på bordet og betaler deres husleje kan andre da være græsk-katolske hvad fanden de foretager sig. Bare en tanke.

Jeg er uddannet pole-dance instruktør (i know, måske en kende optimistisk at kalde det en uddannelse men det hedder det egentlig), og har undervist i poledance, striptease, floordance osv. Deraf kommer forvirringen muligvis også. Men må jeg på det strengeste opfordre folk til at lære at skelne imellem at smide tøjet for penge, og at udøve en sportsgren på en pole eller gulv. Desuden har jeg optrådt som stripper i musikvideoer, den allerførste jeg skød kan ses her. Det er min søde veninde Suriya (Heidi hed hun dengang hun var en del af hende og hendes søster Saseline’s gruppe S.O.A.P) der er kunstneren bag.

Jeg fortryder ikke et øjeblik at have ageret stripper i musikvideoer, selvom det forvirrer nogle mennesker. I am who i am. Og hvis jeg var stripper, var jeg en fandens dygtig en. Selvom det aldrig kommer til at ske <3