I øjeblikket kører der, som altid, forskellige debatter, en af dem er den med om pædagoger må kysse børnene i instituioner, som så også har udviklet sig til den der med om det er naturligt at kysse sit eget barn på munden. Debatten startede bla. fordi Victoria Bechham kyssede sit barn på munden, læs her, og det fik flere til at råbe op og sige at det var ulækkert, unaturligt, at det ligner hun snaver med sit barn, og at det generelt var forkert at kysse børn på munden. Jeg debatterede også med en anden blogger om det, jeg vil ikke sidde og nævne hendes navn da jeg synes hun selv skal have lov og lyst til at komme på banen med sin mening her hvis hun har lyst uden jeg udstiller hende, men hun synes at det er forkert at kysse sit barn på munden og kunne aldrig finde på det. Fred være med det.

Men jeg kan ligeså godt sige det som det er, straight from the heart:

Jeg kysser mit barn lige på trutteren, og jeg gør det mange, mange gange om dagen. Det vil jeg fortsætte med indtil hun selv en dag måske siger fra, og der vil det nok skære lidt i mit moderhjerte, men der vil jeg selvfølgelig respektere hendes valg (well of course, jeg kan jo for pokker ikke tvinge hende, haha)

Og ved i hvad? Det synes jeg bare er SÅ skønt er at gøre. Og det vil jeg også synes når hun en dag er større, og jeg finder det nøjagtigt ligeså naturligt som amning – hun er mit barn, hun er noget jeg har kreeret, og hvis man synes det er unaturligt eller det sætter tanker igang i hovedet hos folk – så tror jeg det er deres tankegang den er gal med, og ikke selve handlingen fra moderen. Jeg tror det går hen og bliver problematisk hvis man gør det unormalt og tabu-belagt, og “uha nej her kysser vi ikke på munden” – og så tænker jeg, jer der har fravalgt at kysse jeres børn på munden – hvad gør i hvis barnet selv kommer og vil møsse jer? Afviser i barnet? Siger i nej tak? Jeg får helt ondt i hjertet over sådan en lille skabning der bare gerne vil have kærlighed, men som bliver afvist. Men igen, jeg er også en mor der vægter omsorg og tryghed enormt højt for mit barn – herhjemme er vi bla. meget forargede over de forældre der lader deres børn græde sig selv i søvn fordi de skal “lære at sove”. Læs mit indlæg omkring dette HER.

 

Generelt er jeg allermest fan af at vi lader alle gøre nøjagtigt som de selv har lyst til, og at mødre principielt accepterer hinandens forskelligheder lidt mere – dette er blot min egen personlige mening, og som mange af jer ved er det ofte det jeg bruger bloggen til – at lufte mine tanker og holdninger.

 

Call me a hippie, men jeg går ind for at mit barn skal opdrages med kys, kram og kærlighed – hun skal forevigt føle sig tryg hos mig, og vide at jeg er hendes mor og at jeg altid er der for hende. Hvis hun aldrig afviser mine kys så (chok!) kysser jeg hende også på munden som voksen – det gør jeg faktisk også med min mor og med min mormor. Kærlighed er skønt! Og NU bliver nogle nok ritti, ritti forargede: Far-Cengiz kysser også Alba på munden! Oh yes. Og det ser vi absolut intet mærkeligt i. Det ville være skønt hvis alle andre heller ikke gjorde.

 

MØS JERES BØRN, og hvis det ikke er på munden så lov mig at kysse dem på deres dejlige kinder, hoveder og pander.